|
Get the Flash Player to see this rotator.
Amboseli Cl. og Zanzibar, 17 dg - fra 25.995 krBørnerabat: DKK 6.000
Dag 1: Danmark - Kenya
Dag 2: Nairobi, Shelldricks elefantbørnehave, Karen Blixens farm
I Narobi`s lufthavn modtages vi af Tembo Safaris friske og smilende Chauffør/guide, der er klar til at føre os ud på en uforglemmelig safari . I udkanten af Nairobi ligger Nairobi National Park. Her kører vi vort første game-drive ( dvs. vi åbner bilens paraplytag, og kører stille og roligt ud blandt de vilde dyr). Her har Scheldricks elefant plejecenter hjemme. Vi skal opleve de små elefanter på slap line sammen med deres dyrepassere. Elefanterne er alle blevet væk fra deres mor. De bliver opfostret på Scheldricks, til de er ca. 2 år. Herefter går turen til Karen Blixens farm, som er beliggende i dejlige omgivelser. Fra den parklignende have kan man skimte Ngong Hills. Her ligger Karen Blixens elskede Denis Finch Hatton begravet. Med guide går vi en tur gennem stuerne, og det er lige før man kan fornemme Karen Blixen hèr. Frokosten nydes i Karens Cofee Garden, der er indrettet i de gamle administrations bygninger fra Karen Blixens Farm. Efter frokosten besøger vi Kazuri, et hjælpeprojekt for ca. 350 enlige forsørgere, alle bosiddende i Nairobis slum. Her produceres smukke keramiske smykker af ler fra Mount Kenya. Der er naturligvis mulighed for at shoppe i den spændende Kazuri butik der er på stedet. Vi checker ind på dejlige Hotel Jacaranda, hvor vi kan slappe af eller måske nyde en tur i poolen. Aftensmad for egen regning.
Dag 3: Amboseli
Efter dejlig morgenmad starter vi vores safari mod Amboseli, som er beliggende tæt på grænsen til Tanzania og med udsigt til fantastiske Kilimanjaro.
Vi er fremme ved vores Lodge for de næste to dage til frokost, og allerede hen på eftermiddagen er vi klar i safaribilen med taget åbent og klar til at køre på game drive ude mellem alle de spændende vilde dyr, som findes her.
Amboseli er en fantastisk blanding af vådområder og semi-ørken, og her findes gigantiske flokke af elefanter, som om dagen nyder det saftige græs i sumpområderne for så sidst på dagen at søge mod højt terræn for at hvile.
Hvis heldet er med os oplever vi det eventyrlige syn af elefanter i solnedgangen og med Kilimanjaro som malerisk baggrund. Dag 4: Amboseli
Vi står op med solen og er klar til nye oplevelser her i Amboseli.
I dag gælder " jagten " måske Amboselis løver og flodheste. Vi er også på udkig efter elefantflokkene og alle de spændende antilopearter, som findes her, for eks. Gerenuk, girafgazellen med den extremt lange hals.
Her er også et flot opbud af spændende fugle. Måske oplever vi den imponerende, kæmpestore Martial Eagle, den mægtigste ørn i Afrika, som er i stand til at jage små antilope kid.
Ja, vi kan faktisk være heldige at se forskellige farvestrålende papegøjer flyve forbi og iagttage os.
Vi kører i dag både morgen og eftermiddags-aften safari og vi søger måske op i terrænet for at opleve den storslåede udsigt over Amboseli og Kilimanjaro, inden vi når frem til vores Lodge til dejlig aftensmad.
En Gin Tonic indtages måske i den hyggelige bar mens natten sænker sig over den fantastiske afrikanske natur, og nattens lyde tager over. og løverne brøler i det fjerne. Dag 5: Amboseli - Nakuru
Vi forlader nu Amboseli og sætter kursen mod Rift Valley, som er en forsænkning, en kæmpe kløft der strækker sig fra det nordlige Syrien til Mozambique. Her har der , indtil for 100 år siden, været voldsom vulkansk aktivitet. Vi skal ind i Nakuru National Park, hvor vi skal opleve Nakuru søen der er dannet i bunden af et gammelt krater. Søen er en sodasø,som er kendt for sine 100.000 vis af lyserøde flamingoer. Et fantastisk syn med en nærmest lyserød sø. Vi nyder vores frokost undervejs og ankommer til Sarova Lion Hill, der er beliggende inde i nationalparken, hen på eftermiddagen, med safarikørsel undervejs i Nakuru National Park. Fra Lodgen kan vi nyde udsigten over dele af Nakuru søen. Vi kører ned til søen på vort eftermiddags game drive. Måske går vi en tur langs søbredden. Fantastisk at høre de mange flamingoer filtrere vandet for at få deres føde. Her kan vi opleve hvide og sorte næsehorn, leoparder, løver, bøfler og Rotchild giraffer. Vi kører game drive til solnedgang.
Dag 6: Nakuru - Naivasha
Vi kører tidligt morgen game drive. Helt utroligt at opleve sollyset komme ned på søen. Her om morgenen er det jo ofte, at de rigtig spændende ting foregår. Måske ser vi hyænerne løbe ude i vandet for at fange en flamingo. Eller vi finder løverne med fangst fra natten, i fuld gang med at spise. Vi kommer tilbage til velfortjent morgenmad. Herefter fortsætter vi videre til Naivasha, een af ferskvandssøerne i Rift Valley, kendt for sine mange flodheste. Vi skal bo på Naivasha Sopa Lodge, beliggende i en skøn park, med dejlige store værelser. Når det bliver mørkt, kommer flodhestene helt op til vore chaletter for at græsse. Efter frokost skal vi ud at sejle en tur på søen blandt de mange flodheste. Skønt at sidde i båden og passere forbi de mægtige dyr. Ofte oplever vi den afrikanske flodørn, der minder meget om vores fiskeørn. Også store flokke af pelikaner fisker ivrigt her på søen. Vi lægger til på Crescent Island. Vi skal gå en guidet tur blandt savannens dyr, gnu, gazeller , giraf, impala, vandbuk og dik-dik. Her blev mange af scenerne til filmen” Mit Afrika” optaget. Her er ingen farlige dyr. Turen ender inde blandt de mægtige Gulbarkede akacie træer, hvor vores safaribil venter. Vi bliver kørt tilbage til Naivasha Sopa Lodge. Her kan vi nyde den dejlige pool eller udsigten fra vores skønne værelse. Aftensmaden nydes i den spændende restaurant med udsyn til parken, måske flodhestene græsser på plænen lige udenfor.
Dag 7: Naivasha - Masai Mara
Vi forlader Naivasha. I dag skal vi køre til mægtige Masai Mara. Vi kører i Rift Valley den første times tid. Herefter forandrer landskabet sig meget. Vi kommer i Masai land. Det kendes ved synet af de rødklædte mænd langs vejen. Vi gør holdt i Masaiernes hovedstad Narok. Her er ofte hektisk aktivitet. Vi fortsætter mod Masai Mara, hvor vi ankommer til vores dejlige camp til sen frokost. Vi skal bo her de næste 3 nætter. Vi bor i telt, men ikke primitive telte. Alle telte har rigtige senge, trægulv, bad og toilet, samt en lille terrasse ,hvor man kan side og nyde livet. Fantastisk at bo på denne måde. Man får fornøjelse af alle nattens lyde og dufte. Forestil Jer duften af duggen og lyden af løvens brølen. Her er dejligt at være. Vi kan sagtens fornemme, hvorfor så mange aldrig glemmer oplevelserne fra den Kenyanske savanne.
Dag 8: Masai Mara
De næste to dage skal vi opleve Masai Mara`s mange facetter. Masai Mara er en del af Serengeti Økosystemet, et kæmpe område hvor dyrene bevæger sig frit. Her er alt fra den mindste fugl til elefanter, løver, geparder, masai giraffer, zebraer, leopard, sjakal, hyæner, Thomson og Grants gazeller, vortesvin, flodheste, krokodiller, topi, og hvis vi er rigtig heldige det sorte næsehorn, og meget meget mere. Et besøg hos masaierne er et must. Besøget er ikke inkluderet i prisen, da der afregnes direkte med masaierne. Et besøg koster ca. 25 USD pr. person. Dette folk lever stort set som de har gjort de sidste 400 år, i simple hytter, bygget af komøg blandet med aske og jord. Kvinderne arbejder hårdt med at hente vand, bygge hytterne, passe børnene, mens mændene som oftest passer kvæget . Maden er mælk, måske iblandet blod fra kvæget. Masaierne lever og ånder for deres køer, får og geder. De er ikke jægere, og derfor siger mange, at vi kan takke masaierne for savannens rigdom af dyr. Ved et besøg oplever vi som regel dans, sang og besøg i én af hytterne. Ofte stiller kvinderne små boder op, hvor de sælger noget af deres håndarbejde. Husk, de forventer at ”prutte” om prisen. Vi kører et full day game drive. Vi medbringer picnic og kan derved komme længere væk fra Campen end ellers.Vi kører for eksempel til Mara floden, hvor vi kan opleve de kendte kæmpekrokodiller, der blot ligger og venter på, om noget mad skal komme forbi.
Dag 9: Masai Mara
I juli måned ankommer ”vandringen” som består af ca. 250.000 zebraer, 1.2 million gnuer og masser af Thomson gazeller. Alle disse dyr vandrer hele livet i en stor cirkel i Serengeti systemet. Vandringen er normalt at finde på Masai Mara fra juli og frem til sidst i oktober. Det er under denne vandring at dyrene krydser Mara floden og det kendte drama opstår, hvor de store krokodiller ofte slår til. Hele året er Masai Mara et fantastisk sted at besøge. Her er altid masser af dyr. Nogle dyr trækker lidt væk , mens de mange dyr fra vandringen er her. Det gælder feks elefanterne. I januar og februar er græsset stadig kort, og det er meget nemt at spotte dyrene. Mange dyrebørn kommer til verden i starten af marts, lige før græsset begynder at gro igen. Safari på Masai Mara giver mulighed for en helt fantastisk oplevelse, nemlig ballonsafari. At svæve lavt hen over savannen i morgensolen. At lande ude på den mægtige savanne, hvor der bliver dækket op, kokkene laver morgenmad med friskbagt brød, omelet , bacon og meget mere. Der serveres naturligvis champagne til. Ja, så føler man sig som noget helt specielt. ( Ballonsafarien er ikke inkluderet.) Vi skulle nu gerne have set ”The big Five” løven, leoparden, næsehornet, elefanten og bøflen. Fat mod, har vi ikke set dem alle, er der et sagn som siger ,at man er sikker på at komme tilbage til Afrika.
Dag 10: Masai Mara - Nairobi
I dag må vi desværre sige farvel til savannen og køre tilbage til Nairobi. Vi nyder picnic lunch på vej.
Vi slapper af på vores hotel om eftermiddagen inden vi skal på den sidste fantastiske oplevelse på safarien.
Vi skal nyde aftensmad på det verdenskendte Carnivore. Efter en dejlig suppe skal vi smage masser af forskellige stykker grillet kød, kylling, kalkun, okse, pølser . For nogle år siden serverede man vildt, men det er ikke længere tilladt i Kenya. Kun farmet kød må serveres. En gang imellem serveres der også krokodille og struds. Gå endelig ikke glip af Carnivores berømte velkomstdrink, kaldet Dawa, medizin kalder Dawa-manden drinken. (Dawa ikke inkluderet) Vi overnatter på Jacaranda før flyveturen til Zanzibar dagen efter. Dag 11: Zanzibar
Dag 12: Zanzibar
Dag 13: Zanzibar
Dag 14: Zanzibar
Trænger vi til mere safari, kan vi komme på regnskovstur midt på øen. Her findes, som et af de eneste steder, den røde Colubus abe. Oplev også mangrovesumpens mystik.
Dag 15: Zanzibar
På Sultan Sands findes dejlige Spa faciliteter. Måske vil vi forkæle os selv med dejlig massage inden rejsen hjemover.
Dag 16: Zanzibar
Dag 17: Hjemme igen
|